Jonas Brenner er elev af Mester Tung Kai Ying.
Jonas har trænet Tai Chi Chuan siden 1989, og han deltager hvert år i kurser med Mester Tung her i DK og i udlandet.
Jonas er også uddannet akupunktør/specialist i Tui Na Kinesisk medicinsk massage og har en bred viden om kinesisk medicin og sundhedsfremmende teknikker.
De klassiske Tai Chi Chuan former suppleres fx med udvalgte Qi Gong og Dao Yin øvelser.
For Jonas Brenner er det primære formål med Tai Chi Chuan undervisningen at give så mange som muligt mulighed for at opleve og udvikle den livsenergi (Qi) samt mentale og fysiske styrke, som træningen giver.
Som et led i bestræbelserne på at udbrede Tai Chi Chuan i Danmark tilbyder Jonas Brenner også at arrangere kurser og arrangementer for organisationer og private virksomheder.